Håndboldens historie strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor lignende spil blev spillet i forskellige europæiske lande. Den moderne form af håndbold, som vi kender den i dag, begyndte dog først at tage form i det tidlige 20. århundrede.

I 1917 udviklede den danske gymnastiklærer og sportsleder Holger Nielsen et spil, han kaldte “håndbold”, til kvinder. Omkring samme tid udviklede tyskeren Max Heiser en lignende spilform for mænd. Disse tidlige versioner af spillet blev spillet udendørs og var forskellige fra det indendørs spil, vi kender i dag.

I 1920’erne blev spillet mere standardiseret, og de første officielle regler blev udviklet. Håndbold blev introduceret som en demonstrationssport ved Sommer-OL i 1936 i Berlin, og dette bidrog til at øge sportens popularitet.

Efter Anden Verdenskrig voksede interessen for indendørs håndbold, og i 1946 blev den Internationale Håndboldføderation (IHF) grundlagt. Den første mændenes verdensmesterskab i håndbold blev afholdt i 1938, og for kvinder var det første verdensmesterskab i 1957.

Håndbold blev en olympisk disciplin for mænd ved Sommer-OL i 1972 i München og for kvinder i 1976 i Montreal. Siden da er sporten vokset globalt og er især populær i Europa.

Moderne håndbold er en hurtig og fysisk krævende sport, der kræver både udholdenhed og taktisk forståelse. Med sin voksende popularitet på både amatør- og professionelt niveau fortsætter sporten med at udvikle sig og tiltrække nye tilhængere over hele verden.